
Velkommen til Viby Fællesråd
Denne hjemmeside er til information omkring de opgaver fællesrådet arbejder med lige nu, og informationer omkring fremtiden i vor område, herunder oplysninger om projekter i kommunalt regi.
Fællesrådet består af et bredt udsnit af organisationer i Viby området, og fungere som talerør for områdets beboere over for Aarhus kommune.
Derudover bidrager fællesrådet til, at informationer og debatoplæg når ud til borgerne.
Hvad arbejder vi med
- Trafikal aflastning af Viby Torv
- Påsætning af 2 ramper på Motorvejen ved Ravnsbjergvej/Ormslevvej
- Bedre skiltning flere steder på Skanderborgvej
- Etablering af højresvingbane ved Viby Stadion
- Bedre busforbindelser mellem Viby og Holme/Højbjerg
- Flere busstop på Skanderborgvej
- Etablering af flere cykelstier
- Bedre belysning på Viby Torv
- Bedre oversigtsforhold på P-pladsen ved Viby Torv
- Sikre en udkørselsmulighed fra Åhave Parkvej til Åhavevej/Motorvejen ind i retning til Aarhus
- Forhindre flere udkørsler i Ormslevvej ved Viby Centret
- Undgå gennemkørende trafik på Holme Ringvej
- Større sikkerhed på Vestre Kongevej
- Byggeri på Ravnsbjerg
- Byggeri på Gasværksgrunden
- Byggeri langs Skanderborgvej fra Marselis Boulevard til Christian den X´ vej
- Være med til at udvikle Natur- og Eventparken Eskelund
Sidste nyt
Hjælp med at beskytte drikkevandet – del kampagnen “Sprøjtefri Have”
Vi har brug for jeres hjælp til at sprede et vigtigt budskab om at beskytte vores drikkevand. Den 22. marts på Vandets Dag lancerer Vandværkerne i Aarhus kampagnen “Sprøjtefri Have”, som opfordrer haveejere til at droppe sprøjtegiften for at beskytte grundvandet.
Referat af fællesrådsmøde 11. marts 2025
Referat af Fællesrådsmøde tirsdag d. 11. 3. klokken 16.30 i Kulturhuset, Viby C.
Fællesrådsmøde 11. marts 2025
Der indkaldes hermed til forretningsudvalgsmøde tirsdag d. 11.03.2025 klokken 16.30. Mødet afholdes i Kulturhus Viby.
Referat af repræsentantskabsmøde 24. februar 2025
Referat af repræsentantskabsmøde mandag d. 24. februar 2025, kl. 19.00 i Kulturhuset Viby C.
Viby i billeder
Viby Fællesråd
Viby Fællesråd dækker det område, der omfattede Viby Kommune, som den så ud indtil 1970, dækkende sognene Viby, Fredens og Ravnsbjerg.
Som medlem kan optages enhver forening, institution, skole, erhvervsorganisation mm., der er hjemmehørende i ovennævnte område og hvis virksomhed falder inden for Viby Fællesråds formål.
Højeste myndighed er repræsentantskabet, der består af 2 repræsentanter for hvert medlem af fællesrådet.
Viby Fællesråd ledes af et forretningsudvalg på 7 medlemmer, der sammensættes så det dækker så bredt som muligt ned hensyn til lokalområdet og medlemskreds.
Du kan skrive til forretningsudvalget her.
Viby Fællesråds formål:
- Sikre en god og effektiv dialog mellem lokalområdet og offentlige myndigheder
- Skabe et fælles forum til fremme af behov og ønsker inden for lokalområdets udvikling samt for fritids-, trivsels- og miljøområderne til gavn for medlemmerne og beboerne i området.
- Koordinere og/eller bistå med problemløsninger samt forhandle med offentlige myndigheder
- Sikre bevarelse af Viby som et synligt område med egen selvstændig identitet
- Sikre at de grønne områder udvikles med fokus på det æstetiske
- Arbejde for at få lavet trafikale løsninger, der er til gavn for området specielt med hensyn til trafikmængde, støj og hastighed
- Informere medlemmerne og beboerne i Viby om fælles initiativer og anliggender
Området
