Viby Fællesråd havde håbet, at vi kunne præsentere fællesrådets hjemmeside inden nytår. Det kommer af forskellige årsager nok til at knibe, men vi vender hurtigst muligt tilbage med mere nyt herom. Meningen er, at vi fremover vil kommunikere med medlemmerne via hjemmesiden.
Siden sidst skal vi kort lige orientere om følgende.
1. Opmærksomheden henledes på, at det ordinære repræsentantskabsmøde finder sted tirsdag den 17. februar. Der udsendes senest 4 uger forud for denne dato en dagsorden, men hvis et eller flere medlemmer ønsker en sag på dagsordenen skal det ske senest 6 uger før mødedatoen. Det betyder, at forslag til dagsordenen skal være formanden i hænde senest tirsdag den 6. januar 2015.
2. Siden sidst vi udsendte et nyhedsbrev, har Viby Fællesråd været involveret i en række sager, f.eks.
· Ny politik for borgerservice og biblioteker
· Nedskæring i aktiviteterne i Aarhus Kommunes Hot-Spot – bl.a. nedlæggelsen af Folkeinformation på Viby Bibliotek
· Valg af logo efter en konkurrence på Viby Gymnasium
· Netto-sagen i Kongsvang
· Bevarelse af Kongsvang station
· Viby-dag i Viby Centeret
· Afvikling af et ekstraordinært repræsentantskabsmøde. Dette var et møde af ren informativ art, hvilket forretningsudvalget havde lovet i forbindelse med fællesrådets oprettelse.
3. Viby Fællesråd har i 2015 planer om at lave et arrangement i august eller september, hvor fællesrådets enkelte medlemmer kan få mulighed for at præsentere sig i offentligheden, og hvor der også vil være en række aktiviteter af idrætsmæssig, kulturmæssig og uddannelsesmæssig karakter. I den forbindelse har fællesrådet indsendt et ønske om et kommunalt tilskud i størrelsesordenen 25.000 kr. Vi kalder planer for ”Viby-ugen”.
Endelig vil vi ønske vore medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt nytår og samtidig sige tak til den fine opbakning, der har været til fællesrådets arbejde i 2014
Lars Nikolajsen